Kind mod Kind

Krystalklar 00’er-nostalgi

2. august

Kl: 19:00

Plænen

Køb billet

Kind Mod Kind er et nyt dansk band, hvor højstemt melankoli og elektroniske produktioner mødes i en slagkraftig forening, der leder tankerne hen på When Saints Go Machine og Medina.

Sidstnævnte medvirker også på Kind mod Kinds debutalbum, der udkom tidligere på året til store roser fra de danske anmeldere. I front for Kind mod Kind står forsanger Julius Amdisen, der med en næsten cinematisk falset synger de helt store følelser frem i bandets sange. Amdisen flankeres af skarpe musikere med en fornem forståelse for at tage det bedste fra 00’ernes krystalklare poptraditioner uden på noget tidspunkt at virke unødigt nostalgiske.

Kind mod Kind har med storstilet fart formået at gøre sig til et attraktivt navn herhjemme. Alene i 2024 har de allerede opvarmet for Medina i Royal Arena, og senere på året skal de opvarme for The Minds of 99 til en af deres kæmpekoncerter i Parken.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
2. august
Inkluderet i entréen til Tivoli