Gregory Porter

Grammyvindende jazzstjerne

12. september

Kl: 20:00

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Det er med stor glæde, at Tivoli kan præsentere den Grammy-vindende amerikanske jazzsanger Gregory Porter i Tivolis Koncertsal.

Med en baryton vokal så kraftfuld og varm, at den lægger sig som et blødt tæppe over lytteren, fører Gregory Porter sit publikum på en sjælfuld rejse gennem både jazz, soul og gospel. Erfaringen fra barndommen i lokale kirkekor, og de yngre år i New York City, hvor Gregory Porter knoklede for gennembruddet på byens jazzklubber, fornægter sig ikke i hans sange og sceneoptrædener, ej gør hans naturlige fornemmelse for at favne det skrøbelige såvel som det storladne.

Siden Gregory Porter udsendte det Grammy-nominerede debutalbum Water i 2010, er han ved flere lejligheder blevet sammenlignet med koryfæer som Donnie Hathaway, Bill Withers og Nat King Cole, hvis enorme indflydelse Gregory Porter selv hyldede på det anmelderroste album Nat King Cole & Me i 2017.

Gregory Porter står dog langt fra i skyggen af inspirationerne. Tværtimod har han vist sig som en kraftfuld stemme med en imponerende evne til at tryllebinde sit publikum med sin store stemme og velspillende orkester.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
12. september
Inklusiv entré til Tivoli
Praktisk information

Dit koncertbesøg

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Koncertsalen
Dørene åbnes en time før koncertens start.

Koncertens varighed 
Ca. 1 time og 30 minutter uden pause.

Garderobe
Bemandet betalingsgarderobe.

Bar/restauranter
Koncertsalens barer er åbne inden forestillingen og i pausen. Drikkevarer kan forudbestilles til pausen inden forestillingsstart. Herudover er der rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden forestillingen. Læs mere her.


OVERSIGT OVER AKTUELLE FORESTILLINGER 

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01.

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.
Handelsbetingelser og byttepolitik.