Comedy: Simon Væver + Carsten Eskelund + Oliver Stanescu

Comedy på Orangeriet

12. juli

Kl: 20:30

Orangeriet

Hver fredag til Tivolis Havefest kan du få maven fyldt med latter, når komikere omdanner Orangeriet til en Comedy Club under åben himmel.

Simon Væver
Simon Væver Det er en solid bunke erfaringer af den knap så almindelige slags, som Simon Væver har nået at opbygge gennem sine indtil videre 28 år. Den prisvindende komiker er nemlig diagnosticeret med ADHD – faktisk utroligt meget ADHD, som hans psykiater siger – og det resulterer i en unik stand-up oplevelse, hvor Simon Væver ikke holder sig tilbage for at dele ud af sit lidt mere anderledes syn på verden.

Carsten Eskelund
Carsten Eskelund er en af landets mest rutinerede komikere, der nyder stor anerkendelse for sin intelligente, charmerende og underfundige tilgang til komik, hvor tidens tendenser og aktuelle emner spiddes med kirurgisk præcision. Carsten Eskelunds seneste onemanshow Begrænset Udsyn blev rost til skyerne, hvilket også førte til en anmelderpris på Up Festivalen.

Oliver Stanescu
Oliver Stanescus cv inden for dansk stand-up er omtrent lige så langt, som hans humor er skarp, og tæller både ZULU Comedy Galla, Melvin Kakooza Show, En Stor Aften med Simon Talbot og mange andre. Foruden at turnere med onemanshowet Kronisk Sjov, står Oliver Stanescu også bag den populære podcast Go Tur Hjem, der i dag har i omegnen af 90.000 lytninger hver måned.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
12. juli
Inkluderet i entréen til Tivoli