Beethovens 7. Symfoni med Fabio Biondi

Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent og solist: Fabio Biondi

Barokspecialisten Fabio Biondi indtager dobbeltrollen som både solist og dirigent i et sprødt program, der er som skræddersyet til alle med hang til perfekt intonation og klare harmonier.  
 
Mozart var i 1783 på vej hjem til Wien med sin kone, Constanze, efter et totalt mislykket besøg hos sin bryske og dominerende far i Salzburg – en charmeoffensiv, der skulle overbevise hans far om, at ægteskabet ikke var ”et uansvarligt og forhastet giftermål”. Det lykkedes på ingen måde, og da parret gjorde holdt på vejen i Linz, opdagede Mozart tilmed til sin store forbavselse, at der var annonceret en symfonikoncert med ham kun fire dage senere. Han havde ingen partiturer under armen og måtte altså på rekordtid og på stedet komponere dét, der i dag kendes som Linz-symfonien. De insisterende tonegentagelser i førstesatsen, den let mellemøstlige tone i træblæsernes skæve indsatser og sidstesatsens energiudladning af fyrige tonekaskader rummer tydelige referencer til operaen Bortførelsen fra Seraillet. Alligevel må man kaste sig i næsegrus beundring for et geni, der på så kort tid kunne fremtrylle en symfoni af allerhøjeste karat. 
 
Mozarts Violinkoncert nr. 3 er også inspireret af en opera, nemlig Il ré pastore, der også blev opført i 1775 –dét år, hvor Mozart som kun 19-årig skrev alle sine 5 violinkoncerter for aldrig siden at vende tilbage til genren. Specielt andensatsen skiller sig ud med det blide akkompagnement af dæmpede strygere, der vil få Biondis glasklare violinklang til at skinne med blændende intensitet på vej ind i den åndeløst smukke solokadence. 
 
Efter pausen byder vi på Beethovens mytiske 7. Symfoni, hvor hver sats har sin egen rytmiske signatur, der bliver tappet for enhver anvendelsesmulighed i noget, der næsten ligner en manisk besættelse af rytme som begreb – lidt som i folkemusik, rock eller house. Allegretto-satsen blev så godt modtaget ved uropførelsen i 1813, at den blev spillet igen, inden man kunne fortsætte, og den hjerteskærende sats står da også tilbage som en af mesterens mest elskede kompositioner.