For arrangører
Tivolis Koncertsal
Tivolis Koncertsal er en af landets største sale med fantastisk akustik og en stor, fleksibel scene, der egner sig til gennemførelse af store teater- og musicalopsætninger, koncerter, shows, generalforsamlinger og lignende.
Praktisk Information om Tivolis Koncertsal
- Kapacitet: Varierer efter scenografi og opsætning, men max 1.663 samt 6 kørestolspladser. Der skal udarbejdes en salsplan for hvert enkelt arrangement. Der er teleslynge i udvalgte områder.
- Faciliteter: Der er kunstnergarderober og opholdsrum hvor der er vaskemaskine, tørretumbler og et lille køkken.
- Foyerområde: Der er garderobe, toiletter og bar i foyerområdet. Tivoli varetager alt salg.
- Scenestørrelse: Scenen er ca. 170 m2, 17 m x 10 m (B x D).
- Proscenium: 5,60 m høj i siderne og 6,20 m høj i midten.
- Orkestergrav: Der er mulighed for at etablere orkestergrav.
- Lys og lyd: Koncertsalen lejes uden lys- og lydudstyr.
- Adgangsforhold til Tivoli: Der er begrænset adgang for bilkørsel i Tivoli. Køretøjer med ærinde i Tivolis Koncertsal er kun tilladt op til en halv time før Tivolis åbningstid. Kørsel er igen tilladt efter lukketid, når alle gæster har forladt Haven. Adgang skal ske via Køreporten, Tietgensgade 12, 1704 København V. Se Tivolis åbningstider her.
Kontakt os
Kontakt os med din forespørgsel vedrørende Koncertsalen og Glassalen.