Tivoli med børn

Et hav af muligheder for børn

Velkommen til din ultimative guide til Tivoli for børnefamilier. Her finder du alt det praktiske samlet ét sted – og masser af inspiration til, hvordan I får en magisk dag i Haven. Oplev sjove aktiviteter, hyggelige stunder og uforglemmelige øjeblikke for både børn og voksne. Mange af oplevelserne er endda inkluderet i entrébilletten!

Rasmus Klumps verden

Velkommen til Rasmus Klumps fortryllende univers i Tivoli – et paradis for børn fyldt med leg og fantasi. Udforsk den store legeplads med skibe, klatretårn og udkigsposter. Mød Rasmus Klump og vennerne til sjove teaterforestillinger eller snup en pandekage i det hyggelige Pandekagehus. 

Forlystelser for de yngste

Tivoli har forlystelser for børn i alle aldre. Her er rig mulighed for hvin og latter, om det er forlystelser med høj fart eller de mere stille og hyggelige.

Mere end forlystelser

I Tivoli er der mange muligheder for at prøve andet end forlystelserne - her kan I besøge Bolchekogeriet og lave jeres egne slikkepinde, begive jer ud i en 5-kamp blandt de mange boder, eller måske besøge Tivolis Akvarium, der har over 100 forskellige fiskearter.

Hvilke oplevelser og minder vil du tage med hjem?

Spisesteder for børn

Flere af restauranterne dækker op med børnevenlige menuer, så familiens yngste kan gå ombord i alt fra fine-dining til hjemmelavede Rasmus Klump-pandekager og klassiske favoritter. 
Besøg også Tivoli Food Hall, hvor vi har samlet madboder til alle smagsløg. 

Underholdning for hele familien

Se hvilke kommende events og forestillinger, som er særligt egnet for børn, og begynd planlægningen af en underholdende dag i Haven for hele familien.

Tivoli Guldkort

Tivolikort

Uendelig underholdning

Med Tivolikort Guld kan du invitere hele familien med i Haven til fortryllende oplevelser. Kortet giver dig nemlig mulighed for at bringe op til 4 gæster med. Tilmed får du rabat på sus i maven og eventyr i forlystelserne, når du med Tivolikort Guld kan spare 25 kr. på Turpas.

Tivolikort Guld
Tivoli-Garden

Et ikon for Tivoli og hele Danmark

Bliv en del af Tivoli Garden

Drømmer dit barn om at blive en del af et musikalsk fællesskab og komme med i Tivoli Garden? Vi optager hvert år nye elever til Tivoli Garden med forskellige baggrunde. Vær med til at marchere gennem Haven og skab uforglemmelige oplevelser.  

Læs mere om Tivoli Garden
https://linktr.ee/rumskolen

Podcast

Tivolis Store Rumskole

I podcasten kan du lære om alt fra rumraketter og Andreas Mogensens ophold på Den Internationale Rumstation til, hvordan du selv bliver astronaut. Podcasten er lavet til de yngste, men deres voksne bliver måske også klogere på rummet, hvis de lytter med.

Lyt til 'Tivolis Store Rumskole', hvor du plejer at lytte til dine podcasts.

Lyt nu

Praktiske oplysninger for familier med børn

Det kan være en god idé at få sat et armbånd på dine små børn, så I hurtigt kan blive genforenet, hvis I bliver væk for hinanden. Skulle uheldet være ude, hjælper vores personale selvfølgelig med at finde dit barn.

Armbåndet kan købes i Servicecentret for 25 kr. og kan genanvendes.

Det er muligt at leje klapvogne og trækvogne i Tivoli, men dog ingen barnevogne.

Der kan lejes klap / trækvogne i Servicecentret. Pris: 50 DKK. Der skal vedlægges + 100 DKK og et gyldigt ID i depositum, som gives tilbage sammen med depositummet ved endt lejeperiode. Alternativt kan der ligges et depositum på 500 kr. 

Du får udleveret en polet som du putter i låsen (som en indkøbsvogn) i klap / trækvognen.

Du kan finde vores velindrettede puslehus ved "Rasmus Klumps Verden" (legepladsen). Puslehuset er en stille oase, hvor du har alt, hvad du skal bruge til dit barn. Du kan varme din flaske eller babymad i mikroovnen, mor kan amme i de bløde stole, og så er der selvfølgelig også fine muligheder for at pusle.

Derudover har vi puslerum følgende steder:

  • Ved Hovedindgangen - Dametoilettet
  • Ved Hovedbaneindgangen (for foden af trappen, under Figaro) - Dame- og Herretoilettet
  • Ved Mazzoli's Garden - Dametoilettet
  • Ved Original Coffee Koncertsalen - Dametoilettet
  • Ved Viften - Handicaptoilettet
  • I Tivolis Koncertsal - Handicaptoilettet