Tivoli-Gardens Parade
I weekenden kan du opleve levende musikhistorie, når verdens ældste ungdomsgarde i flotte røde uniformsjakker og bjørneskindshuer marcherer fra Slotspladsen foran Tivoli Slottet og gennem Haven.
Tivoli-Gardens parade på ca. 90 medlemmer stopper først ved Plænen, hvor den ceremonielle del af paraden efter dansk militær tradition afholdes: Fanemarchen spilles, mens Fanen føres til midten af paraden. Et koncertnummer spilles, hvorefter Tivoli-Garden marcherer videre rundt i Haven.
Under paraden kan Havens gæster høre et bredt udvalg af danske og udenlandske marcher blive spillet - selvfølgelig af Tivolis egen huskomponist H.C. Lumbye, men også nyere marcher skrevet særligt til Tivoli-Garden, som i år kan fejre sin 180 års fødselsdag.
Læs mere om Tivoli-Garden her
Psst… Vidste du at Tivoli-Garden optager nye medlemmer hvert år?
Tivoli-Garden tilbyder børn i alderen 7-16 år et helt særligt fællesskab, gratis musikundervisning, rejser i ind- og udland, glæden af optrædener i og udenfor Tivoli og meget, meget mere. Synes du det lyder spændende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu!
Læs mere om optagelse i Tivoli-Garden her
Spilletid
7. – 9. september
Sted
Haven
Pris
Gratis med Tivoli entré