Grøften
![Grøften i Tivoli](https://cdn.tivoli.dk/media/wxsj2e3z/groeften-tivoli-2024-15159204.jpg?rxy=0.5177247524818576%2C0.5525607565035483&height=2160&width=3840&format=jpeg)
Havner du i Grøften ved frokosttid, kan du svælge i klassisk, dansk smørrebrød og et bredt udvalg af øl og snaps. Hen mod aften finder du velkomponerede forretter og gedigne hovedretter, som fx Grøftens signaturret: Skipperlabskovs.
Grøften er ikke bare danske traditioner serveret på en tallerken. Restauranten åbnede i 1874 og er stadig et yndet spisested med mange stamgæster, der holder af de hyggelige rammer med rødternede duge og kulørte lamper, som skaber en nostalgisk og uhøjtidelig kolonihave-stemning.
Ønsker I at booke bord til 10 personer eller flere? Send gerne din forespørgsel til bookrestaurant@tivoli.dk.