28. AUGUST 2025

Koreografien er sat til Philip Glass’ Mad Rush, som understøtter værkets rytmiske og lyriske bevægelser. I Closer arbejder Millepied med et minimalistisk og ekspressivt formsprog, hvor bevægelserne synes at opstå organisk og i tæt dialog med musikken.
Værket er et eksempel på Millepieds evne til at balancere mellem det klassiske og det moderne og inviterer publikum til at opleve dansen på en ny og levende måde.

Musik: Philip Glass, Mad Rush 
Koreografi: Benjamin Millepied 
Akkompagnement: Trio Vitruvi 

Værket bevæger sig i et minimalistisk og ekspressivt bevægelsessprog, hvor danserne synes at være bundet af usynlige kræfter, der både skaber nærhed og skiller dem ad.
Musikken, Maurice Ravels Pavane pour une infante défunte, understøtter værkets melankolske og drømmende karakter og intensiverer følelsen af længsel og tab. Unravel er et poetisk og visuelt stærkt stykke, der inviterer publikum til at reflektere over de emotionelle bånd, der binder os sammen og skiller os ad.
Unravel akkompagneres live af Trio Vitruvi.

Musik: Maurice Ravel 
Koreografi: Kristian Lever 
Akkompagnement: Trio Vitruvi 

I Oenothera arbejder Praetorius med et minimalistisk og ekspressivt formsprog, hvor bevægelserne synes at opstå organisk og i tæt dialog med musikken. Denne tilgang skaber et værk, der er både sanseligt og nærværende – et værk, der trækker på den klassiske ballets æstetik, men samtidig udfordrer og fornyer dens konventioner.
Værket akkompagneres af Trio Vitruvi, og netop samspillet mellem musik og bevægelse er centralt for Oenothera. Det er et værk, der vidner om Praetorius’ evne til at balancere det klassiske og det moderne og inviterer publikum ind i en åben, levende og poetisk danseoplevelse.

Musik: Franz Schubert
Koreografi: Tobias Praetorius 
Akkompagnement: Trio Vitruvi

Værket skildrer to personer, der først går forbi hinanden uden at mødes og senere finder hinanden i et intimt øjeblik, hvor de giver slip på deres identiteter og viser deres inderste følelser. Denne fortælling reflekterer over tilfældighederne i mødet med en sjæleven og den kærlighed, der kan opstå, når man mindst venter det. 

Musik: Max Richter 
Koreografi: David Dawson 
Akkompagnement: Tivoli Copenhagen Phil
Forestillingsleder: Alex Wommack

Koreografien kombinerer lyriske, bløde bevægelser med en underliggende spænding, der spejler både kærlighedens længsel og den fare, der omgiver deres møde.
Med en fin balance mellem klassisk teknik og dramatisk udtryk formidler pas de deux’en ømhed, håb og usikkerhed. Til Prokofjevs passionerede musik udfolder MacMillan et øjeblik af skønhed og sårbarhed, hvor Romeo og Julies kærlighed står i centrum, fanget mellem drøm og virkelighed.

Musik: Sergey Prokofiev 
Koreografi: Kenneth MacMillan  
Akkompagnement: Tivoli Copenhagen Phil

At nå frem er at indse, at du hele tiden har været på vej. Vejen, med sine drejninger og tilbagevendelser, er stedet, hvor meningen bor.  
Erfaring former os, bringer os tilbage og viser os, at rejsen er selve det at blive. 

Musik: Fanfare Ciocarlia, Shantal
Koreografi: Kevin O'Day
Akkompagnement: Indspillet musik

I værket deler de to dansere et enkelt bukseben, hvilket skaber en visuel illusion af sammenflettede kroppe, der vrides og flettes sammen i en kompleks koreografi. Portner, der debuterede som balletkoreograf med dette værk, bringer sin baggrund i moderne dans og kommerciel koreografi ind i den klassiske form, hvilket resulterer i et dynamisk og ekspressivt udtryk uden brug af tåspidssko.
Musikken, en elektronisk komposition, understøtter værkets moderne æstetik og følelsesmæssige dybde.

Musik: Brambles, Guillaume Ferran, Forest Swords, Lily Konigsberg og Bing & Ruth 
Koreografi: Emma Portner 
Akkompagnement: Indspillet musik
Forestillingsleder: Alex Wommack

Denne pas de deux udgør højpunktet i Diamonds-sektionen, som er inspireret af den russiske kejserlige ballettradition. Med musik fra Tjajkovskijs 3. Symfoni kombinerer stykket klassisk elegance og teknisk præcision i en storslået hyldest til det romantiske balletsprog. 

Musik: Pjotr Iljitj Tjajkovskij 
Koreografi: George Balanchine 
Akkompagnement: Tivoli Copenhagen Phil 

Ratmansky bevarer den klassiske struktur fra Marius Petipas oprindelige koreografi, men tilføjer moderne nuancer, der fremhæver både den lidenskabelige og humoristiske side af deres forhold. Pas de deux'en er præget af dynamiske løft, imponerende piruetter og en legende, flirtende interaktion, som understøtter karakterernes livlige personligheder og deres intense kærlighed. Musikken af Ludwig Minkus, der understøtter denne sekvens, er fyldt med rytmisk drivkraft, hvilket forstærker den dramatiske intensitet i scenen. 

Musik: Ludwig Minkus 
Koreografi: Alexei Ratmansky, after Marius Petipa and Aleksandr Gorski 
Akkompagnement: Tivoli Copenhagen Phil