Faglige dage

Udskoling

To piger sidder på græsset foran Pantomimeteatret  i Tivoli og arbejder på en opgave sammen under Faglige Dage, med en clipboard og en mobiltelefon.

Faglige dage for 7.-10. klasse

Har du nogensinde tænkt over, hvad der ville ske med et glas vand, hvis du havde det i hånden imens du susede nedad i Det Gyldne Tårn? Og vejer man egentlig det samme hele vejen gennem turen i Ballongyngen? Dét og meget andet skal eleverne på 7.-10. klassetrin lege, måle og regne sig frem til, når der er Faglige Dage i Tivoli.  
Her skærpes elevernes appetit på de naturvidenskabelige fag, når fysikundervisningen rykker ind i Danmarks største klasseværelse for en dag. Der bliver lavet forsøg og målinger i Haven, og opgaverne efterbehandles derfra hjemme i eget klasselokale.  

Husk selv at printe opgaverne til eleverne eller oprette grupper og vælge opgaver i Faglige Dage appen. Der er ikke tilknyttet en underviser fra Tivoli.

Ung pige sidder i Tivolis forlystelse med sikkerhedsbøjlen nede, smilende mens hun holder et lille målebæger som en del af en opgave under Faglige Dage.