Sommer i Tivoli

22. april - 21. september

To glade piger leger med balloner foran Tivolis Koncertsal. De smiler og griner i det solrige forårsvejr.

En fortryllende oplevelse for store og små

Glæd dig til sommeren i Tivoli, der emmer af sjov, hygge og underholdning for både store og små. Sommer i Tivoli byder på alt fra hvin og latter i forlystelserne, smukke blomster og lækre is, til koncerter i sommernatten, ballet på Pantomimeteatret og gode minder.

  • Se åbningstider
  • Køb billet og Tivolikort
  • Få sommermagi i Tivoli

    Gå på opdagelse i Haven og oplev den farverige danske sommer samt et væld af sjove aktiviteter. Kom og nyd stemningen, smag på de små fristelser eller den gode mad på de forskellige spisesteder, prøv suset i forlystelserne, syng med til Fredagsrock, og skab minder i Tivoli.

    Haven fyldes hvert år med et væld af blomster. Du kan derfor med glæde besøge Tivoli blot for at nyde de smukke omgivelser, farverige blomster og skønne springvand.

    En smilende dreng vinkende i Tivoli, mens han går foran sin far, der også smiler. Solen skinner, og de ser ud til at nyde dagen i Tivoli.

    Mad & drikke

    Melder sulten sig, så er Tivoli det rette sted at være. Her finder du alverdens lækre fristelser og kulinariske oplevelser på Tivolis spisesteder. Her er noget for enhver smag, klassiske danske retter, nyere moderne retter, veganske og vegetariske. Og hvis det kun er den lille sult der har meldt sig, kan du finde både det salte og det søde, alt efter, hvad du hungrer mest efter.

    En gruppe venner sidder udendørs ved et bord i Tivoli og skåler med vinglas. Bordet er dækket med forskellige retter, herunder sushi og salater. Stemningen er solrig og afslappet.

    Sjov for de yngste

    I Tivoli er der plads til de yngste, hvor du kan finde forlystelser, Rasmus Klumps univers og de bedste spisesteder. Alt dette har vi samlet til dig i vores guide, så du let kan danne dig et overblik og skabe den sjoveste og mest hyggelige dag for selv de yngste.

    To glade piger sidder sammen i en forlystelse i Tivoli. Den ene pige smiler bredt og griner, mens de nyder turen i solskinsvejr.

    Musik i Tivoli

    Er du til jazz, rock eller klassisk musik, har Tivoli med garanti en koncert for dig, for her er musik for enhver smag. Hen over sommeren kan du nyde de bløde symfonier til SommerKlassisk, pulserende toner til OnsdagsJazz og på Nimbs eksklusive tagterrasse, kan du opleve livemusik der emmer af sommerblues. Tirsdagene byder på MINT der er fest, farver og boblende nye musiktalenter – og hver fredag fyrer vi af til et brag af en Fredagsrock på Plænen.

    En gruppe venner smiler og klapper under en koncert på Plænen i Tivoli. Den varme belysning skaber en festlig og livlig stemning.