![Rødovre Concertband - En festlig og fejende flot sommerkoncert](https://cdn.tivoli.dk/media/mipdz45d/blank-logo-730x400px.png?width=3840&format=jpeg)
![](https://cdn.tivoli.dk/media/h1rjirri/13-06-ca-roedovre-concertband-hero-1920x800px.jpg?height=2160&width=3840&format=jpeg)
![](https://cdn.tivoli.dk/media/htdda25r/violin.webp)
Rødovre Concertband - En festlig og fejende flot sommerkoncert
Dirigenter: Miho Hazama, Klaus Tönshoff
Program:
Philip Sparke (1951-): A Tameside Ouverture (1981)
Philip Sparke (1951-): Year of the Dragon (1984)
1. Toccata
2. Interlude
3. Finale
Miho Hazama (1986-): uropførelse
Arthur Sullivan (1842-1900): Pineapple Poll, suite
Balletmusik komponeret 1870. Premiere 1951
1. Opening Number
2. Jasper's Dance
3. Poll's Dance
4. Finale
Jean Sibelius (1865-1957): Finlandia (1899)
Jacob Gade (1879-1963): Hyldest til Jacob Gade
arr.: David M.A.P. Palmquist
(indeholdende Tango Jalousie, 1925)
Julie Giroux (1961-): Circus Franticus
Oplev landets bedste concertband i et hæsblæsende program med imponerende alsidighed - lige fra nordiske, mørke toner fra Finland til de lyseste danske af slagsen, når Rødovre Concert Band fejrer Jacob Gade med et af den klassiske musiks mest forførende hits, som netop i år runder 100 år.
Et centralt programpunkt er ikke mindst den dansk/japanske bigband-troldkvinde Miho Hazama som med sin flersatsede suite på bestilling af Rødovre Concert Band uropføres denne aften med komponisten selv i spidsen.
Der er såvel fornøjelig, komisk balletmusik i form af den fejende virtuose suite Pineapple Poll som storladenhed og swingende rytmer, når Philip Sparkes prisbelønnede værk ”The Year of the Dragon” opføres – og så er der overraskelser i form af humørfyldt amerikansk cirkusmusik.
Komponist og dirigent Miho Hazama
Miho Hazama er en japansk, Grammy-nomineret komponist, som på verdensplan ses som en af sin generations mest lovende og talentfulde komponister og arrangører. Miho Hazama har komponeret i mange forskellige genrer, herunder komponeret til Gøteborg Symfoniorkester, Tokyo Philharmonic Orchestra og Metropole Orkest. Miho Hazama blev i 2019 chefdirigent for DR Big Band.
Rødovre Concert Bands dirigent Klaus Tönshoff
Klaus Tönshoff begyndte sin karriere i Tivoli-Garden og er siden uddannet som klarinettist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med sideløbende studier i Tyskland og Ohio.
Klaus Tönshoff er medlem af DR Symfoniorkesteret, og er desuden blevet en af Danmarks mest efterspurgte blæserorkesterinstruktører. Klaus var fra 2012-2023 Musikalsk leder for Tivoli-Garden, ligesom han ved flere lejligheder har dirigeret professionelle ensembler og orkestre - f.eks. DR Symfoniorkesteret.
Klaus er censor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har været paneldeltager på DR's populære TV-program "Den klassiske Musikquiz". Klaus har været dommer ved konkurrencer for unge blæsertalenter, ligesom han har modtaget en række priser og udmærkelser for sin indsats i det danske musikliv, herunder Musikanmeldernes Kunstnerpris og Jacob Gade Legatet.
Rødovre Concert Band er et orkester i konstant udvikling og er på Danmarks højeste amatørniveau – både hvad angår individuelle musikere såvel som det samlede orkester; derfor tiltrækker orkesteret nogle af Danmarks kommende professionelle musikere og bruger deres talent både i orkestret og som solister. Samtidig er glæde ved musikken helt centralt for orkesteret – og det kan både høres og mærkes!
Rødovre Concert Band deltager jævnligt i konkurrencer og har gennem tiden opnået både Danmarksmesterskaber, et Nordisk Mesterskab og et Europamesterskab. Senest blev orkesteret danmarksmestre i 2023 og forsvarer titlen i 2025 – og orkesteret har derfor også repræsenteret Danmark til Europamesterskabet i 2024.
Spilletid
Pris
Gratis med Tivoli entré
Inkluderet i entréen til Tivoli
Spilletider
Tivolis Koncertsal
Gratis med entré til Tivoli
Inkluderet i entréen til Tivoli
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Tivolis Koncertsal.
Entré til Tivoli
Koncerten er en del af koncertrækken Con Amore og er inkluderet i entréen til Tivoli.
Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start.
Koncertens varighed
Ca. 1 time og 15 minutter uden pause.
Bar/restauranter
Koncertsalens barer er åbne inden koncerten. Der er rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden koncerten.
Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere her.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.