Langbordsmiddag med Simon og Emilie
Tivoli Food Festival


Langbordsmiddag med Simon og Emilie
Simon Basballe og Emilie Qvist fortolker Nordvestkysten
Simon Basballe og Emilie Qvist er to unge kokke, som har fundet kærligheden til Thy og hinanden. Nu glæder de sig til at dele den med dig. Middagen i Tivoli er din mulighed for at smage på Thy, krydret med de indslag, Simon og Emilie har med sig fra to års inspirationsrejser.
Deres mad følger sæsonen og er altid defineret af, hvor de er. De to kokke repræsenterer de lokale jordbrugere, fiskere og bønder og gør deres bedste for at yde dem respekt gennem deres mad. Til juni åbner de den nye sommerrestaurant og café Lyspunktet hjemme i Thy.
Middagen vil bestå af en række serveringer med fisk, skaldyr og grønt, og vil blive akkompagneret af drikkevarer fra Thy. Læn jer tilbage og nyd en middag hvor Simon og Emilie tager sig godt af jer.
Vi forbeholder os retten til at bede om gyldigt ID ved tvivl om alder. Der serveres ikke alkohol til personer under 18 år.


